Mindeceremonien på GALS KLINT  
Lørdag d. 4. maj 2024 kl. 1000
er følgende:

           (Opdateret 28/3 2024 af Erik Hansen) 

Mindeceremonien foregår i Mindelunden med mindestenen ved Gals Klint nær Middelfart med deltagelse af indbudte gæster fra bl.a. Royal Observer Corps, Royal British Legion samt de respektive ambassader. Mindehøjtideligheden omfatter taler, musik, fællessang m/kor ved Tove Jacobsen, samt kransenedlæggelser.
 
Mindehøjtideligheden er et offentligt arrangement og alle borgere indbydes til at deltage. Kom og vær med til at vise respekt for dem, som gjorde en indsats for den frihed, som vi alle nyder godt af i dagens Danmark.

 

Et minde om, at friheden ikke er en selvfølge, men noget vi alle skal værne om.
(Ret til ændringer forbeholdes)
     
Mindelunden:Mindelunden blev etableret og mindestenen rejst af Middelfartborgere for private midler, idet Middelfart Kommune skænker selve arealet. Indvielsen skete d.18/5-1949.
   ¤¤¤¤¤¤

Historien om MacRoberts Reply

af Erik Hansen, 4. maj Komiteen   

Familien MacRobert:Lady Rachel MacRobert of Tarland, Aberdeenshire – enke efter First Baronet Alexander MacRobert har mistet alle sine tre sønner. Alle tre sønner var piloter og den ældste Sir Alasdair blev dræbt den 1. juni 1938 ved en privat flyvning ved Red Hill Flying Club. Den næstældste Sir Roderic blev dræbt under en flyvning i Iraq d. 22. maj 1941 ved RAF 94. Squadron. Sir Iain, den yngste søn blev meldt savnet over Nordsøen d. 30. juni 1941.
MacRoberts Reply:Lady MacRobert havde virkelig gode grunde til at gå ind og yde økonomisk støtte til det britiske flyvevåben. I august 1941 sendte hun en check på 25.000 engelske pund til køb af et Stirling bombefly. Senere på året sendte hun yderligere en check på 20.000 pund til køb af fire Hawker Hurricane jagerfly, som alle fik påmalet ”The MacRobert Fighter” og de tre med sønnernes fornavne henholdsvis ”Sir Alasdair”, ”Sir Roderic” og ”Sir Iain”. På den fjerde stod der ”The Lady”.Tilbage til Stirling flyet, som blev tildelt RAF XV Squadron d. 15. september 1941 og døbt ved en ceremoni i Wyton flyvestation d. 10. oktober 1941 med navnet ”MacRoberts Reply”.”Mac Roberts Reply” havde sit første togt over Tyskland allerede d.12. oktober 1941 med Nürnberg som mål. På sit fjerde togt d. 28. oktober 1941 blev ”MacRoberts Reply” svært beskadiget af antiluftskyts. Efter flere ugers reparation kom ”MacRoberts Reply” igen på togt over Tyskland d.13. december 1941.RAF XV Squadron blev flyttet fra Wyton til Lossiemouth i Skotland og her skete der dét, som ikke må ske. ”MacRoberts Reply” kolliderede med en Spitfire og blev så beskadiget, at flyet måtte demonteres for ad landevejen at kunne bringes til en fabrik i Cambridge for at blive genopbygget.På vejen fra Lossiemouth til Cambridge kom transporten igennem Aberdeen, hvor mange mennesker lagde mærke til det berømte fly, som stadig var påmalet ”MacRoberts Reply”. Adskillige ringede til Lady MacRobert, som boede i Downside 30 miles fra Aberdeen. Flyet vakte også stor opmærksomhed under resten af turen til Cambridge. Der var mange, som blev stærkt bevæget og udtrykte frygt for Englands fremtid, når dette stolte fly var havareret.

Det sidste togt. Efter reparationen blev flyet hentet og bragt til Wyton flyveplads d. 17. maj 1942. Et øjenvidne K.A. Murch, XV Squadron beretter, at han var flight engineer på turen til Wyton og altså den sidste, som landende ”MacRoberts Reply”. K.A. Murch fortæller, at flyet blev døbt og påmonteret familiens MacRoberts våbenskjold inden togtet til Danmark startede. Togtet til Danmark omfattede natflyvning og lasten var magnetminer, som skulle ”plantes” i Øresund. Indtil indflyvningen ved Øresund er turen gået problemfrit, men en tysk destroyer i Øresund får ram på ”MacRoberts Reply” og den ene motor kommer i brand. Piloten beslutter at afbryde missionen og returnere til England. Ruten tilbage til England over Sjælland og Fyn forløber fint, men ved Lillebæltsbroen går det galt. Flyet bliver ramt af tysk flak, som var opstillet omkring Lillebæltsbroen og styrter ned i Matilde-plantagen ved Gals Klint. Nedstyrtningen sker d. 18. maj kl.0210.

Besætningen:En Stirling bomber har normalt en besætning på 7 personer. Under denne flyvning til Danmark var der 9 personer ombord. Årsagen til forøgelsen af antal besætningsmedlemmer kan være en inspektion af flyet efter reparationen eller oplæring af nye besætningsmedlemmer. Måske er det rigtige svar en kombination af flere muligheder.Følgende 9 besætningsmedlemmer var registreret: Fligth Lt Neville Georg Richardson Booth, RAFSgt. John Bernard Butterworth, RAFSqdr.ldr. John Charles Hall, RAFSgt. Donald Jeffs, RAFSgt. Ronald Maycock, RAFSgt. Robert Nicolson, RAFFlight Officer John Patrick Ryan, RCAFSgt. Frank Leslie Sharp, RAFSgt. Anthony Spriggs, RAF
Donald Jeffs, som var flyets agterskytte, var den eneste overlevende. Donald blev slynget fri af vraget i forbindelse med eksplosionen. Hårdt såret blev han hængende i nogle grene, som har afbødet hans fald mod jorden. Donald Jeffs blev indlagt på det tyske lazaret i Fredericia og senere overført til krigsfangelejre i Tyskland. Han blev befriet af de allierede styrker i foråret 1945 og har i skrivende stund bopæl i Long Eaton ved Nottingham, England.I vraget blev kun fundet 7 døde besætningsmedlemmer. Den ottende Sgt. Ronald Maycock blev ikke registreret og det kan formentlig skyldes, at den voldsomme eksplosion har blæst hans ID-tegn til atomer. Efterfølgende har der været sået tvivl om den officielle optælling af legemsdele, som sikkert dengang ikke var særlig omhyggelig. Ingen havde kendskab til at der på nedstyrtningstidspunktet havde været 9 personer ombord i flyet. Antallet blev først efterfølgende verificeret, hvor Donald Jeffs forklaring har dannet grundlag for en rekonstruktion.Sgt. Ronald Maycock fik efter lange og trange forhandlinger sin gravsten. Først i efteråret 1999 godkendte Commonwealth War Graves Commission, at Ronald Maycock døde ved flystyrtet og hans sidste hvilested er Flyvergravene på Assistenskirkegården i Odense. Samtidig kom tilladelsen til at opsætte en officiel gravsten, som blev indviet ved en smuk mindehøjtidelighed d. 11. maj 2000.