Bellingestenen på Vibækvej.



Vibækvej nær Bellinge - syd for Odense - mindestenen for Boeing B 17 nr.42-31126 fra
USAAF 388. Bomber gruppe/560. Bomber eskadrille, som d. 20/2-1944 eksploderede og styrtede på markerne ved Vibækvej.

Historien: Den 20. februar 1944 passerer en formation på over 300 B 17 bombere (Flyvende fæstninger) Danmark. Himlen er dækket af skyer, så danskerne kan ikke se hvad der sker i luftrummet.
Kun lyden af de mange kraftige flymotorer, lyden af maskingeværild og de tyske jagers hvinende motorer afslører det drama, som er i anmarch.
I alt 5 stk. B 17 bombere går tabt denne dag og af dem styrter 3 ned på Fyn.

Kl.11:56 eksploderer B 17 42-31126 over Vibæk ved Bellinge, der er 2 dræbte og 8 overlevende.

Kl.12:00 styrter B17 42-39894 ved Brahesholm. Her er kun en overlevende.
Den sidste maskine 42-37790 styrter kl.14:00 ved Hårslev - syd for Bogense, og denne besætning redder alle sig ved at springe ud i faldskærm

Mindestenen på Vibækvej blev rejst af beboere i Brendekilde og Bellinge til minde om de 2 dræbte amerikanske flyvere.

Henvendelse om den lokale mindeceremoni bedes rettet til Anne-Marie Laier, formand for
Bellinge Lokalhistoriske forening og arkiv på telefon 65961031 / 20151831.



Side genereret på 0.0086 sekunder