Nyheder


Sidste nyt:  
MINDECEREMONIERNE 2021 er aflyst.

opdateret d. 14. april 2021 af Erik Hansen.

 

Kære trofaste 4. maj venner.
Det er med stor beklagelse at måtte meddele, at alle vores planlagte mindeceremonier d. 4. maj atter i år må aflyses.

Årsagen er, som alle ved Corona-virussen, som bl.a. har medført begrænset antal af fremmødte deltagere ved arrangementer m.m., så det vil være umuligt at gennemføre mindeceremonierne på lovlig vis.

Komiteen ønsker alligevel at fejre Frihedsdagen med bl.a. en flagalle af Dannebrog langs cykelstien i Ansgars Anlæg - fra Soldaterhjemmet Dannevirke til Ansgars Kirke – samt opstille en flaggruppe ved Monumentet, hvori flag fra vores allierede indgår – i lighed med tidligere år. 
 
Komiteen vil også på selve dagen den 4. maj nedlægge en blomsterhilsen ved de respektive mindesteder, og det er Komiteens håb, at mange andre vil gøre det samme.

Corona-virussen bør ikke forhindre, at vi siger en tak til dem, som gjorde Frihedsbudskabet muligt for 76 år siden.
Æret være deres minde.

 

25-års Fødselsdagsskrift.
Fødselsdagsskriftet er udkommet sammen med en ny 25-års Pin.
Skriftet koster 100 kr.
Pin koster 25 kr.
Hertil kommer evt. porto!
Begge kan købes ved henvendelse til undertegnede Erik Hansen.
Mailadresse: erik-kredit@mail.dk eller mobil 20238553.

Side genereret på 0.0561 sekunder